Menuet (Dansk)

Rytme og formEdit

navnet på denne dans er også givet at et musikstykke skrevet i den samme tid og rytme, selv, når de ikke ledsager et virkeligt dans tempoet blev hurtigere (Chisholm 1911)., Stilmæssigt raffineret menuetter, bortset fra den sociale dans sammenhæng, blev introduceret til opera på første—af Jean-Baptiste Lully, der indeholdt ikke færre end 92 af dem i hans sceniske værker (Lidt 2001) og i slutningen af 17-tallet menuet blev vedtaget i den suite, som nogle af suiterne af Johann Sebastian Bach, georg Friedrich Händel. Blandt italienske og nogle franske komponister var menuet ofte betydeligt hurtigere og livligere og blev undertiden skrevet i 3
8 eller 6
8 tid., Fordi tempoet i en menuet ikke var standard, var tempo retningen tempo di minuetto tvetydig, medmindre kvalificeret af en anden retning, som det nogle gange var (Russell 2001).

oprindeligt, før dens vedtagelse i andre sammenhænge end social dans, var menuet normalt i binær form, med to gentagne sektioner på normalt otte søjler hver. Men det andet afsnit blev til sidst udvidet, hvilket resulterede i en slags ternær form. Den anden (eller midterste) menuet gav form for kontrast ved hjælp af forskellige nøgle og orkestrering., I større målestok kunne to sådanne menuetter kombineres yderligere, således at den første menuet blev efterfulgt af en anden og derefter af en gentagelse af den første. Hele formen kunne under alle omstændigheder gentages, så længe dansen varede.

Menuet og trioEdit

Omkring Lully ‘ s tid blev det en almindelig praksis at score denne midterste sektion til en trio (såsom to oboer og en fagot, som det er almindeligt i Lully). Som et resultat blev dette midterste afsnit kaldt menuets trio, selv når der ikke er spor af en sådan orkestrering tilbage.,1988, 29):

Efter disse udviklinger af Lully, komponister lejlighedsvis indsat en modificeret gentagelse af den første (A) afdeling eller et afsnit, der stod i modsætning til både En sektion, og hvad var derved gjort den tredje eller C-afsnittet, fremstilling af form A–A’–B–A–B–C–A, henholdsvis; et eksempel på sidstnævnte er den tredje sats af Mozarts Serenade Nr., 13 i G-dur, K. 525, populært kendt under titlen Eine kleine Nachtmusik.

en livligere form af menuet udviklede sig samtidig til Scher .oen (som generelt også var kombineret med en trio). Dette udtryk opstod omtrent fra Beethoven og fremefter, men selve formen kan spores tilbage til Haydn.

menuet og trioen blev efterhånden standard tredje sats i den firesatsede klassiske symfoni, idet Johann Stamit.var den første til at anvende den således med regelmæssighed (Langford 2019,).,

et eksempel på den sande form af menuet findes i Don Giovanni (Chisholm 1911).

et berømt eksempel på et nyere instrumentalt arbejde i menuet form er Ignacy Jan Padere minskis Menuet i G.